Kan man lave en bombe, ud fra det man har i sit køkken? Får man stonewashed jeans ved at vaske cowboybukserne med sten i vaskemaskinen, og hvor meget vand, kan der være i en vandseng? Få svarene, når Jan og Lasse laver flere vanvittige forsøg. Se også hvordan det går, når de to værter vil finde en nemmere måde at flytte på, og smider møblerne ud fra første sal og ned på en trampolin.