De fem store håndværkere skal rystes endnu tættere sammen, så sundhedsguruen har planlagt en tur i den danske vildmark. Med overnatning i det fri og mad over bål. Men turen kommer slet ikke til at gå som planlagt, da mændene efterlades alene i skoven om natten. Samtidig udfordres de af en gruppe hårdføre modstandere, der er rigtig gode til at overleve ude i naturen.