Natasha Arthy (født 23. maj 1969 i Gentofte) er en dansk filminstruktør. Arthy er og har blandt andet instrueret filmene Fanny Farveløs (1997), Mirakel (2000) Se til venstre, der er en svensker (2003), og mini-tv-serien Container Conrad (1994) Y's Fantom Farmor (1996) Drengen de kaldte Kylling (1997), kortfilmen Pip og papegøje (2005) og Heartless (tv-serie i 4 afsnit) 2014. Med instruktionen af Se til venstre, der er en svensker indskrev Arthy sig som en af de få kvindelige dogmeinstruktører. I marts 2007 afsluttede Natasha Arthy optagelserne til sin film med arbejdstitlen Aicha produceret af Nimbus Film. Filmen kom til at hedde Fighter og fik stor succes. Det er en actionfilm om Kung-Fu og om at være muslim i et kristent land. Natasha Arthy, filminstruktør og manuskriptforfatter, er datter af englænderen M.A. (Cantab) William Rex Arthy og cand.psych Maja Arthy (født Mia Grønquist). Hun har instrueret flere børnefilm og –serier for Danmarks Radio, bl.a. kortfilmen "Fanny Farveløs" (1997), der var en del af Karla Kanin Bio 2, og mini-tv-serien "Drengen de kaldte kylling". Hendes første spillefilm var "Mirakel", der vandt en række priser. Hun har flere gange samarbejdet med Sidse Babett Knudsen, der også har hovedrollen i Dogmefilmen "Se til venstre der er en svensker". Desuden har hun også samarbejdet med Kim Fupz Aakeson, der har skrevet manuskript til hendes to spillefilm. Natasha Arthy har fra 1998 været samlevende med klipper og kreativ konceptudvikler Kenneth Egholm